Schæferhundeklubben Kreds 19 - Frederikshavn.

Schæferhundeklubbens kreds i Frederikshavn er et sted, hvor det sociale liv,
for både menneske og hund, er i højsædet.

Vi dækker et område fra Skagen i nord til Aså i syd og fra Frederikshavn mod øst til Tversted i vest.

Klubben er for alle med interesse i schæferhunden og alle schæferhunde er velkommen til at deltage
i træning og konkurrencer i kredsen.

Vi lægger stor vægt på, at samværet med hunden skal være lykkeligt og godt.
Det bliver det lettest, hvis man har en velopdragen hund og et menneske der forstår hundens instinkter og drifter.
Vi gør derfor meget ud af, at man som hundefører og hund lærer hinanden godt at kende og forstår hinanden.

Som ny hundeejer er der mange spørgsmål som trænger sig på.
Både om hundens opdragelse, udseende og hundens røgt og pleje.

Når du starter som ny hundefører i Kreds 19, bliver du sammen med hunden ført gennem de grundlæggende ting om hundens
opdragelse, kost, motion osv. på det vi kalder introduktionsholdet.

På dette hold lærer hunden at omgås andre hunde, at gå ordentligt i snor, at sidde og dække af, at apportere og gå spor.
Introduktionsholdet retter sig både mod hvalpe og ældre hunde.
Introduktionsholdet varer ca. i 3 måneder og afsluttes med en lille prøve, hvor du får muligheden for at vise,
hvad du og din hund har lært.

I kredsen har vi andre hold for mere erfarne hunde og hundeførere.
Det drejer sig om : lydighedsholdet, hvor man træner videre med lydighed og spor og lægger nye øvelser på, f.eks. spring.
Der er jævnligt mulighed for at gå til prøve i disse discipliner.

Endeligt er der BHP-holdet. BHP står for Brugshundeprøve. Ønsker du at bruge hunden i avl skal den bestå en BHP-prøve.

Vi lægger desuden vægt på andre aspekter i samværet med hunden og andre hundevenner.
Der er ture i skoven og på stranden, hyggeaftener osv. som en væsentlig del af aktiviteterne i kredsen.

Kunne du tænke dig at bruge et par timer eller mere om ugen på at være sammen med din hund og andre hundevenner,
så er schæferhundeklubben Frederikshavn måske noget for dig.

Det er ikke en betingelse, at din schæferhund har stambog for at træne i klubben.


Har du lyst til at høre mere om hvad kredsen står for, hvilke muligheder du har osv., kan du kontakte :
 

Formand Børge Nielsen
Tlf, 98461617
Sekretær Bjarne Christensen
Tlf. 98 48 20 43